Transalte to english

Økologisk Landejendom til Salg - Toftehøj 3, Herlufmagle

Fra drøm til virkelighed

Nu kan du udleve drømmen om selvforsyning med et økologisk landbrug på Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle i Næstved på Sjælland.

Ejendommen åbner op for mange muligheder. Drømmer du om dit eget atelier og galleri? En genbrugsbutik er højeste mode. På 2 af ejendommens 5 hektar kan der måske plantes træer, hvis du ønsker at gøre noget for klimaet.

Er du interesseret i heste så har 3 af naboerne heste. Der vil med stor sandsynlighed også være mulighed for at bygge en løsdrift i forbindelse med skuret, hvor traktoren bor. Alternativ en opstaldning hos genboen i nr 4.

Der er plads til en stor familie med 4 værelser, stort alrum, 2 køkkener og dejligt stue med brændeovn. Grib chancen og ring til Vivi på 29416294 for en fremvisning.

.

Beliggende på Sydsjælland nær Herlufmagle by og Glumsø er ejendommen kun en time fra København og faktisk lige mellem Ringsted og Næstved.

Det imponerende store bøgetræ som står midt i haven må være omkring 200 år gammelt. Måler man omkreden af stammen så er den 4 meter og det giver sådan 150-250 år på bagen. Man kan se træet som stadig er stort på gamle fotos fra 1950’erne. Vi er sikker på at den gang man tilplantede haven og de træer, som omkredser haven, har man virkelig tænkt på diversitet til fordel for dyr og insekter. I dag hvor træerne er mere end 30 år gamle, høje og fyldige er vi taknemmelige over denne meget fine tilgang til naturen, fordi nu har vi hyggekroge, skjulesteder og blomster fra tidligt forår til sent efterår og du bestemmer lidt selv om haven skal trimmes helt ind eller om du vil køre vild med vilje.

Selve landbruget har vi valgt at gøre økologisk fordi det giver mening at beholde hele fødekæden fra kryb til pattedyr. Meget af jorden står i græs og kløver. Der vil være mulighed for at dyrke mere af jorden end vi gør i dag.


Fakta

AdresseToftehøj 3, 4160 Herlufmagle
Kommune: Næstved på Sjælland
Vivi Hjorth Hansen. Tlf 29416294
Stuehus
Energimærke StuehusA 2010
Boligareal199 m2
Stuehus grundareal149 m2
Garage36 m2
Overdækket terrasse36 m2
Antal etagerFørstesal
Antal værelser5
Byggeår1966 (ombygning 1983)
InternetFiber
Gårdbutik
Energimærke GårdbutikD
Gårbutikens grundareal126 m2
Gårbutikens areal108 m2 + 20 m2
Antal etagerFørstesal
Byggeår1956 (ombygning 2019)
Generelt
YdervægsmaterialeMursten
TagmaterialeFibercement herunder asbest
VarmeinstallationJordvarme med 800 m slanger (2020)
VandforsyningPrivat vandforsyningsanlæg
AfløbsforholdSOP: Pileanlæg uden udledning (2021)
Øvrige bygninger
Carport til bil (Bygning 6)36 m2 + 19 m2 skur (2025)
Carport til traktor (Bygning 4)36 m2 (1984)
Hønsehus (Bygning 3)72 m2 (2023)
Matrikler51.672 m2 (5 ha)
Herluflille By, Herlufmagle 4b22.065 m2
Torpe By, Herlufmagle 6a18.326 m2
Torpe By, Herlufmagle 9a11.281 m2

Beskrivelse

Nu kan din drøm om livet på landet blive en realitet, da vi ønsker at finde de rigtige mennesker som kan videreføre den kreativitet som ejendommen tilbyder. For eksempel økologisk landbrug, dyrehold, drive forretning, gårdbutik, kunstner atelier, udforske naturen eller hvad du drømmer om.

Vi leder efter en køber, familie til vores økologiske landbrug, der ligger i Herlufmagle i den nordlige ende af Næstved på Sydsjælland.

Ejendommen indeholder et velholdt stuehus med 4 værelser, stue, stor køkkenalrum, ekstra køkken til produktion, 2 toiletter og bad. Gårdbutik med loftluft og et rum som i dag anvendes til atelier. Mellem stuehus og gårdbutik er en stor garage. Dobbelt hønsehus med voliere og et stort skur til traktor og redskaber. Carport med redskabsskur. Jordvarmen, der blev etableret i 2020, giver varme til både stuehus og gårdbutik. Desuden leverer brændeovnen hygge i stuen. Den lukkede private fællesvej rummer legende børn, heste og naturens dyr, som rådyr og harer.

Det økologiske landbrug er selvforsynende med redskaber og gør dig klar til at forsyne Næstved og omegn med økologiske æg, frugt, bær og grøntsager.

Der findes to indhegning af cirka 6.000 m2 hvor der er frugttræer i den ene og areal til dyrkning af grøntsager og frugtbuske i den anden.

De cirka 5.000 m2 der omkranser huset med gamle høje træer giver læ og en meget ugenert have med mange gode siddepladser hvor solen kan nydes på forskellige tidspunkter af dagen.

Haven indbyder til vild med vilje hvor stauder og buske gør det let bare at klippe græsset. De mange forskelligartede træer og busker giver liv til alle slags fugle, padder og insekter. Haven blomstrer fra tidligt forår til sent efterår. I den gamle del af haven er der 4 forskellige æblesorter, blomme, mirabeller, ribs, solbær, stikkelsbær, jordbær, brombær, rabarber, figentræ og et drivhus på 5 m2 hvor der står 2 vindruer.

En gamle have giver leve- og ynglesteder for mange slags fugle og det er sjovt at se og opleve specielt fuglene tæt på. Der findes masser af skjulesteder til pindsvin, som både bor og yngler i den gamle have. Med kvashegn og flis-hakker bruger vi al haveaffald af at afdække frugttræer og til jordfornyelse. Grenafklip går til kvashegnet, græsafklip går til hønsene, døde træer ryger i brændeovnen.

Økologi
Vi omlagde det meste at jorden i 2020 og blev dermed helt økologisk i 2023. Det betyder at man direkte kan sælge al frugt, bær og grøntsager som dyrkes som økologisk med det samme. Det giver en stor fordel markedsføringsmæssigt men også en god fornemmelse da man virkelig nu kan se hvordan naturen spiller sammen. Vi har skadedyr men også deres modstandere og vi tror på at det er den rigtige vej frem. Fugle, pattedyr og insekter har det fantastisk her hos os.

På vores hjemmeside har vi et afsnit omkring hvordan vi driver landbruget økologisk.
I indgangspartiet er der adgang til toilet, førstesal, stue og køkken-alrum. Stuen er rummelig og har skøn udsigt til haven og det kæmpe store bøgetræ, der fortæller årstiden. Brændeovnen giver lige den ekstra varme og hygge, der er behov for om vinteren. Med gratis træ, som ejendommen besidder, er det jo ikke noget problem at tænde op. I køkkenalrummet, hvor der er dobbeltdør til det fri, kan vi let sidde 20 mennesker mens der laves mad i køkkenet. Køkkenet har i 2020 fået en opgradering med nyt induktionsbordkomfur, bordplade og håndtag. Emhætten er fra 2025. Bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg indeholder også et ekstra bad, som er meget rart når vi er mange i huset.

Oppe på repos’et står skorstenen frit og giver ekstra varme til rummet når brændeovnen er tændt. Her er der adgang til 2 loftrum, der kan anvendes til opmagasinering. Selve rummet er perfekt som syrum, krea-værksted eller legerum.

Førstesalen, som er lys og venlig, har yderligere 4 værelser, et åbent rum samt toilet og bad. Toilet og bad er opdelt i 2 rum hvilket er praktisk, når man er mange i huset. Badet består af en glas-brusekabine og håndvask. Toilettet består af et toilet og håndvask. Begge rum er opgraderet i 2020.

Proff. Køkken
Det ekstra køkken er i istandsat i 2020 og godkendt af fødevarestyrelsen til at producere fødevarer, der kan sælges i gårdbutikken. Fliserne sidder fra gulv til loft og de 3 lysarmaturer giver et fantastisk arbejdslys. Komfuret er som det eneste ikke fra 2020. Fra det ekstra køkken er der også en udgang til det fri.

Gårdbutik
Gårdbutikken er en gammel stald, som er renoveret i 2019 og 2020. Den opdelt i butik, lagerrum, viktualierum, atelier og loftrum.

I dag danner gårdbutikken rammen om et salg af æg, delikatesser, genbrug og kunst. Bygningen er godkendt af myndighederne og fødevarestyrelsen med en smileyordning. Førstesalen bruges til atelier fordi der er et godt naturligt lys med 3 ovenlysvinduer. Bag atelieret og over gårdbutikken er et almindeligt uopvarmet loftrum til opbevaring af fx byggematerialer.

Carport
Carporten er en dobbelt carport med høj loft højde og god plads til 2 biler. Redskabsskuret der ligger i forlængelse af carporten er uopvarmet men isoleret med 100mm og beklædt med osb-plader. Gulvet er støbt og huset er indrettet med bord, skab og hylder. Her er plads til at snedkerere og bygge, da der er indlagt strøm og lys. Udendørslyset, som sidder i carporten og på skuret tænder automatisk, når du ankommer.

Hønsehus
Hønsehuset fik nyt betongulv i 2020 og i 2023 udvidede vi til et ekstra hønsehold og lagde nyt tag på. Den gamle del har tidligere været brugt som fårestald og i princippet kan flere slags dyr godt bo i staldene. I forlængelse af hønsehuset er der voliere som har udgang til hver sin indhegning på marken. Vi bruger denne adskillelse lige nu fordi æglæggernes æg sælges i gårdbutikken og vi skal have de to hønsehold adskilt. Når der er fugleinfluenza går æglæggerne inde i skoven, så de stadig kan udfolde deres naturlige adfærd.
Ejendommen ligger i den nordlige del af Næstved, med 4 km til Herlufmagle, 6 km Glumsø og Tybjerg og 13 km til Ringsted og Næstved.

Der er togstationer mod København fra Glumsø Station og Ringsted Station. Begge stationer har gratis parkering. Transporttiden fra ejendommen til København H kan klares på under en time.

Der er dagtilbud og dagpleje i Herlufmagle og omegn, folkeskole fra 0. – 6. klasse i Herlufmagle og udskoling i Glumsø, samt en privatskole i Tybjerg.

Der er gode indkøbsmuligheder som Netto i Gelsted, Super Brugsen og +365 i Glumsø. I Herlufmagle er der autoværksted, frisør, pizzeria og bager. Glumsø er en lidt større by med blandt andet slagter, cafe, biograf, bibliotek, autoværksted, pizzeria og stor møbelforretning.

Herlufmagle er en by med et stærkt lokalsamfund, hvor der er et aktivt foreningsliv, med blandt andet fodbold, gymnastik, spejder, badminton, motionscenter og karate. I medborgerhuset Susåhuset foregår en række aktiviteter, som borgerne i byen selv arrangerer, som fx foredrag fællesspisning og ølbrygning. Susåhuset holder også i løbet af året en række arrangementer, som fx Løvfaldsdag, Halloween og Nytårskur. Der holdes Sommerfest i Herlufmagle og Glumsø.

Ud over de naturoplevelser som ejendommen byder på er der også en række andre naturoplevelser i omegnen: Trampesti i Herlufmagle, flere skove og søer med mulighed for at gå eller løbe en tur.

Ejendommen ligger på en lille privat fællesvej med samlet 3 ejendomme. Vi snakker godt med de 2 naboer, hvor det ene er et ægtepar der netop er gået på pension og det andet er en ung famille med 2 børn.

Selv om ejendommen ikke er en hesteejendom, så er det muligt at have heste opstaldet hos naboen.

Traktor, flishugger, skraber, skrålægger, høvender, grønthøster Taarup, tromle, harve plov, såmaskine, kantklipper, nibbi m. fingerklipper, motorsav, kornrenser, kornvalse, brændeflækker

Husk

  • Som ejendommen er nu, med landbrugspligt og en erhvervsejendom, er skatter og afgifter meget små.
  • Man betaler ikke vandafledningsafgift, da vi kun udleder spildevand til eget pilerensningsanlæg.
  • Jordvarmeanlægget leverer varme til forholdsmæssigt billige penge.
  • Det lokale vandværk, som leveret vand til ejendommen er sundt og ligger på arealer som er dyrket som økologisk i mange år.
  • Du er fri af en omlægningsperiode og kan dyrke økologisk frugt og grønt med det samme.
  • Indhegninger med frugtplantage og bærbuske samt område til at dyrke grøntsager. Indhegningen gør at man kan holde rådyr og harer ude.
  • Mange redskaber, traktor og Nibbi kan følge med.
  • Meget privat have med flere gode siddepladser og rigt dyreliv.
  • Huset er omkranset af store høje træer, så vi mærker meget sjældent, når det rigtig stormer.
  • De bedste naboer.
  • Den private fællesvej vedligeholdes primært af os fordi vi har traktoren, men naboer hjælper ind i mellem til.
  • Der skal fældes træer hvert år. Til gengæld giver det gratis brænde og varme til huset.
  • Forsættes landbruget ikke med opretholdelse af landbrugspligten, så vil ejendommen blive revurderet og pålagt mere ejendomsskat. Vi anbefaler man tager fat i en revisor, før man køber ejendommen.
  • Mulighed for landbrugsstøtte.