Galleri

Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle. Tlf: 294 16 294 E-mail: info@vivispryd.dk

Kunst skal købes med hjertet. Køb dit næste moderne maleri her i vores galleri Vivis Pryd. Kunstneren er Vivi Hjorth Hansen og malerierne er bomuldslærreder med akrylmaling.

Vores galleri er småt og intenst. Har du på forhånd via vores webside forelsket dig i et maleri, kan vi sagtens ryde en væg så kun dette maleri kommer i fokus.

Det, at købe kunst og malerier til sit hjem, er en stor beslutning, derfor skal du vælge det maleri, som også giver dig inspiration og glæde.
Du kan købe udvalgte malerier direkte i vores Webshop.

Cinque Terre

Kontakt Vivi Hjorth Hansen


* Disse felter er obligatoriske og skal udfyldes.

Om Vivi

Vivi Hjorth Hansen
Toftehøj 3
4160 Herlufmagle
+45 29 41 62 94
info@vivispryd.dk

Mit bidrag til kunsten er malerier i stærke farver og genkendelige motiver. Tanker og drømme om farver, nye opdagelser og gamle minder holder sindet friskt og i godt humør. Malerierne giver dig mulighed for at lade din fantasi og tanker flyve.

Jeg har malet i mere end 20 år og synes, at jeg har min egen stil.

Vivi Hjorth Hansen udstiller sine malerier i galleriet hos Vivis Pryd i Herlufmagle.

Selve den kreative proces er en tid, hvor jeg bliver opslugt af farver og detaljer. Fantasien løber ofte af med mig og jeg glemmer tid og sted og arbejder målrettet. Ind i mellem maler jeg videre på et maleri, som jeg ellers troede var færdigt, for at forfine det. Jeg bruger gerne min familie til at sige ”STOP: mal ikke mere” eller ”ARGH: mal lidt mere”. Det er min måde at inddrage andre i mine malerier og min passion, da det er her jeg finder en stor glæde i mit liv.

Den største beslutning jeg har taget er at have fået mit eget atelier og galleri. Jeg kan se at jeg gennemgår en udvikling at min kunst. Motiver og farver er og bliver et billede at dagens sindsstemning. Det giver sig til udtryk af hvordan jeg ser farverne den dag jeg maler.

Planlagte malerier tager form og farver gennem et forløb af drømme, tanker, stregtegninger og valg af farver og motiv. Fx er de 8 små malerier planlagt på opfordring i forhold til en kommende udstilling.

Køkkenmotiver malet af Vivis Hjorth Hansen

Når du er interesseret i et maleri, som du har set online, skal du selvfølgelig enten købe det direkte i vores webshop eller komme på besøg i vores galleri.

Jeg synes at der skal være malerier til en enhver pris. Små malerier til små penge og større malerier til lidt flere penge. Hvis du synes maleriet er flot, så er det flot. Det kan være farverne eller motivet, der taler til dig.


Se mere om Vivi.

Om malerierne

Materialevalg er bomuldslærred og en fin træramme.
De mindre lærreder kan være opsat op en trælignende ramme.

Alle Malerier er malet med vandbaseret akrylmaling og lakeret efterfølgende.

Jeg bruger akrylmalinger fra forskellige leverandører og køber lærreder og rammer fra MAKTUB.

Når størrelser i cm er nævnt, er det målet på selve lærredet. Rammen og afstand til lærred er ca. 2 cm.

Et maleri købt hos Vivis Pryd er unikt og kan ikke erstattes. Du skal derfor passe godt på det.

Opbevar malerier tørt i stuetemperatur og uden større påvirkning af lys.

Malerier kan rengøres med en let opvredet våd blød klud. Brug kun vand, aldrig rengøringsmidler eller andre kemikalier.