Frosne bær

Frosne bær. Bær på frost. Kan man fryse bær?

Sommerens skønne bær har vi gemt på frost til dig. Brug bærrene til syltetøj, kager og smoothies. Få opskrifter, råd og vejledning om brug af frosne bær.

Jordbær, solbær og ribs er velegnet til at fryse, og derfor har vi valgt at gemme bærrene på den måde. Man bevarer vitaminer og har bær til hele vinteren.

Vi dyrker bærrene på Toftehøj uden brug af gift og kunstgødning. Vi vander altid med ”vand fra for oven” og vand af drikkevandskvalitet.

Bærrene er plukket modne, skyllet og ordnet. Derefter pakkes bærrene i fødevaregodkendt LDPE og fryses ned med det samme til -22 °C.
Hygiejnen er i højsædet i hele processen, fra plukning til fryser. Da plastfolien er klar, kan du se bærrene. Du køber altså ikke katten i sækken.

Tag gerne din køletaske med hvis du vil lægge poserne i fryseren og ikke bruge bærrene med det samme.

Jordbær, solbær og ribs i poser af 3- eller 500 gram.

Bær Mængde Pris inkl. moms
Jorbær 500 gram kr. 25,00
Ribs 300 gram kr. 20,00
Solbær 300 gram kr. 20,00

Frosne jordbær.jpg fra Vivis Pryd

Ideer

Rysteribs:
Læg ribsne i en skål og drys sukker over og dæk skålen til. Lad bærrene stå til sukkeret er smeltet. Spises som tilbehør.

Syltetøj:
Tø bærrene langsomt i en gryde, lad bærrene koge i 5 min. Mos bærrene lidt hvis du synes og tilsæt sukker og citron. Kog op igen og smag til. Tilsæt evt. mere sukker og stivelse og giv syltetøjet et hurtigt opkog. Hæld på rene glas. Opbevares kølig og mørkt eller i køleskab.
Brug cirka 40-50% sukker i forhold til bær alt efter smag.

Vi anbefaler Den grønne syltebog fra Tørsleffs husmoder service.