Kontakt galleriet Vivis Pryd på tlf: 294 16 294. Adressen er Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle.
Vores galleri udstiller malerier af kunstneren Vivi Hjorth Hansen. Akryl på lærred, malet igennem en del år. Skønne malerier, små som store, farver eller ej. Ind i mellem er maleri udlånt til udstillinger i lokalområdet. Du kan derfor finde alle malerier her. Malerierne hænger som udsmykning i gårdbutikken, men galleriet ligger egentlig på 1. salen og fungerer også som atelier. I Vivis atelier er der plads til både at sidde og stå, og der er godt lysindfald fra 3 store vinduer. Kunst og kultur giver inspiration og livsglæde
Vivi siger: ”Mit bidrag til kunsten er malerier i stærke farver og genkendelige motiver. Tanker og drømme om farver, nye opdagelser og gamle minder holder sindet friskt og i godt humør. Malerierne giver dig mulighed for at lade fantasien og tankerne flyve.” ”Jeg har malet i mere end 20 år, og synes jeg har min egen stil.”
”Selve den kreative proces er en tid, hvor jeg bliver opslugt af farver og detaljer. Fantasien løber ofte af med mig og jeg glemmer tid og sted og arbejder målrettet. Ind i mellem maler jeg videre på et maleri, som jeg ellers troede var færdigt, for at forfine det. Jeg bruger gerne min familie til at sige ”STOP: mal ikke mere” eller ”ARGH: mal lidt mere”. Det er min måde at inddrage andre i mine malerier og min passion, da det er her jeg finder en stor glæde i mit liv. ” Det, at købe kunst og malerier, der skal hænge i ens hjem, er en stor beslutning. Det kan være en lang proces at finde lige det, der passer i størrelse, farver og smag. Du kan også være modig og bestille et maleri. Kom til Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle for at tale med Vivi om et maleri som du har indflydelse på. Det koster ikke noget, før du vælger at købe. Uanset hvor perfekt (eller uperfekt) maleriet synes at være, vil det tænde dine følelser. Det er det kunst kan. Børn og unge skal møde kulturen i en tidlig alder. De har en dejlig umiddelbar holdning til kunsten. Når de møder kunsten vil det være med til inspirerer dem til at fortsætte med at tegne og male. Galleriet er i direkte forbindelse med vores gårdbutik. Der er altid betjening på, fordi vi vil så gerne snakke med dig og vise dig, hvad vi har. Der er derfor en normal åbningstid, og vi har næsten altid åbent.
Uden for åbningstiden kan du kan enten ringe på klokken ved døren eller ringe og SMS på 294 16 294 så vi kan aftale, hvis du har brug for at komme på et specielt tidspunkt. Velkommen i vores galleri og gårdbutik. Adressen er Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle. Se kort